Slægten

Slægtens Historie:

Øvle-slægten er Danmarks ældste bondeslægt, der stammer fra Veilgaarden
matr. nr. 14 på Bredgade i det nordlige Malling.
Det første sikre dokument om gården er fra 1463, hvor væbner Jes Pedersen på
kirkegården i Malling får vidnesbyrd fra 24 dannemænd om, at gården er hans
sande ”olde-arv”, den er altså med rette hans, dvs. arvegods fra hans fædre.
Det tyder på, at slægten på gården går mindst 2-4 generationer, dvs. ca. 100 år,
tilbage. Dokumentet, der er skrevet på pergament med to vokssegl, befinder sig
nu på Rigsarkivet.

Fra Jes Pedersen og til i dag dækker slægten 18 generationer.


Slægtsnavnet Øvle
Navnet Øvle optræder første gang i en runeindskrift på et jernbeslag på den
rigt beslåede dør til det gamle kapitelhus i Slesvig ca. 1150-1250

                   

                         ”Øfli me fecit” (Øvli gjorde mig).


Man kan undre sig over, at runer anvendes til at skrive en latinsk tekst!

Næste gang navnet omtales, er den nævnte Mickel Øuli på Viborg Landsting.

Navnet staves på flere forskellige måder: Øfli, Øuffle, Øvli, Øfflisen, Øvlisen m.fl.



For mere info se Mallings Egnsarkiv og søg på Øvle.

Slægtens Træ i Danmarkslunden, Moesgård

I november 2013, plantede slægten et slægtstræ i Danmarkslunden ved Moesgård nær Aarhus.

Slægtens træ er nr. 161 i lunden.

Juni 2018, træet gror fint.

Svend og Bo har besøgt det.

Slægtsstenen ved Stamgården i Malling


I november 2013, opsatte vi stenen ved slægtens gamle slægtsgård, Veilgaarden, som var i slægtens eje fra 1421 til 2012.

Stenens livs historie fortalt af Svend Høj Laursen fra Haslund Nygård, den 1/10 2016:


Mindestenens vandring fra Varbjerg til Haslund.

Stenen er skubbet af is skruninger fra Varberg i Sverige tværs over Kattegat og ind gennem Randers fjord.

Derefter drejet til venstre, sydpå 6 km til Haslund.

Her er den lagt sig til hvile i den fede lermuld.


14 ton tunge sten.


Ved en udgravning til en ny svinestald på Haslund Nygård, kom stenen frem igen.

Den kønne sten står som et minde om vores Øvli slægten gennem 550 år.

Stamgården: Veilgaarden i 2008